Strafbare handlinger foretaget i nødværge for at forsvare eget eller andres liv, hvor alle andre muligheder er udtømte, er ikke strafbare. Denne handling skal være proportional i forhold til truslen, som de mødes af.
San Andreas' Straffelov
Herved bekendtgøres straffeloven som fastsat ved kapitel 6 §1 i San Andreas' Grundlov.
Kapitel 1 – Straffrihed
Strafbare handlinger foretaget af en person som i gerningsøjeblikket var utilregnelig grundet sindssygdom eller tilstande som sidestilles hermed, straffes ikke.
stk. 2. Hvad der anses som sindssygdom vil blive afgjort per sag af domstolen.
stk. 3. Bevisbyrden for sindssygdom tilfalder tiltalte.
stk. 4. I sager hvor tiltalte erklæres for sindssyg i gerningsøjeblikket, skal domstolen vurdere, om Grundlovens §603 er relevant inden tiltalte kan frigives til offentligheden.
Ytringer er ikke strafbare, ej heller ytringer om at ønske at udføre kriminelle handlinger.
stk. 2. Ytringer som er hadefulde eller diskriminerende på race, køn eller seksualitet er undtaget §102.
stk. 3. Ytringer som har karakter af trusler henvendt imod en person er undtaget §102.
En person som er fysisk i besiddelse af immunitetskort udstedt af Domstolen, kun fængsles hvis de begår personfarlig eller samfundsskadende kriminalitet, de vil dog stadig blive sigtet og straffet økonomisk hvis de dømmes skyldig.
stk. 2. Personfarlig kriminalitet indebærer altid:
A. §200 & §201
B. §300 & §307
C. §600
stk. 3. Samfundsskadende kriminalitet indebærer altid:
A. §1002
stk. 4. Domstolen kan anse andre forbrydelser for personfarlige eller samfundsskadende, hvis omstændighederne omkring forbrydelsen har denne karakter.
Kapitel 2 – Manddrab
At dræbe en anden person med forsæt straffes med op til 750 måneders fængsel og 375.000 i bøde.
stk. 2. At forsøge, straffes med op til 30 måneders fængsel og 37.500 i bøde.
stk. 3. At medvirke eller planlægge denne handling straffes med op til 375 måneders fængsel og 187.500 i bøde.
stk. 4. Er offeret tjenestemand i funktion straffes med op til 1100 måneders fængsel og 450.000 i bøde.
stk. 5. At forsøge §200 stk. 4 straffes med op til 45 måneders fængsel og 55.000 i bøde.
stk. 6. At medvirke eller planlægge §200 stk. 4 straffes med op til 550 måneders fængsel og 225.000 i bøde.
At dræbe en anden person grundet voldelig handling men uden forsæt straffes med op til 150 måneders fængsel og 225.000 i bøde.
stk. 2. Er offeret tjenestemand i funktion straffes med op til 550 måneders fængsel og 280.000 i bøde.
At dræbe en person uden registreringspapirer straffes med op til 10.000 i bøde.
Kapitel 3 – Overfald, trusler og terror
At yde vold fysisk imod en anden person i en sådan grad at der er tale om livstruende eller betydelige skader straffes med op til 15 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
stk. 2. Er offeret tjenestemand i funktion straffes med op til 35 måneders fængsel og 35.000 i bøde.
At yde fysisk vold imod en anden person straffes med op til 10 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
stk. 2. Er offeret tjenestemand i funktion straffes med op til 15 måneders fængsel og 20.000 i bøde.
At yde psykisk vold eller gene imod anden person i en sådan grad at offeret hindres i at udføre sine normale gerninger straffes med op til 5.000 i bøde.
At lave systematisk eller vedvarende kontakt, forfølgelse eller chikane af anden person mod dennes vilje straffes med op til 15 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
At fremsende en trussel om at ville dræbe en anden person, som frembringer alvorlig frygt for eget liv, straffes med op til 10 måneder og 15.000 i bøde.
At fremsende en trussel om at ville skade en anden person, som frembringer alvorlig frygt for egen førlighed, straffes med op til 10 måneders fængsel og 7.500 i bøde.
stk. 2. Er offeret tjenestemand i funktion straffes med op til 15 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
stk. 3. Er truslens hensigt at påvirke et vidne impliceret i en retssag, straffes med op til 30 måneders fængsel og 50.000 i bøde.
At fremsende en trussel for at få en anden person til at handle på en måde som giver personlig gevinst straffes med op til 12 måneders fængsel og 12.000 i bøde.
At begå handlinger med det formål at skræmme befolkningen alvorligt, eller at tvinge offentlige myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling, straffes kun igennem domstolen.
stk. 2. At forsøge, medvirke eller planlægge denne handling straffes med op til 250 måneders fængsel og 200.000 i bøde.
At udsætte en anden person for fare for personskade grundet forsæt eller manglende omtanke straffes med op til 10 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
At tale hadefuldt eller diskriminere mod race, religion, seksualitet eller køn straffes med op til 7.500 i bøde.
stk. 2. Er offeret tjenestemand i funktion straffes med op til 20.000 i bøde.
Kapitel 4 – Frihedsberøvelse
At frihedsberøve en anden person med formål at få tredjepart til at foretage eller undlade at foretage en handling straffes med op til 15 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
stk. 2. Er offeret tjenestemand i funktion, straffes med op til 50 måneders fængsel og 50.000 i bøde.
At ulovligt berøve en anden persons frihed straffes med op til 10 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
stk. 2. Er offeret tjenestemand i funktion, straffes med op til 40 måneders fængsel og 40.000 i bøde.
Kapitel 5 – Våbenlovgivning
At være i besiddelse af et klasse A våben uden gyldig tilladelse straffes med op til 50 måneders fængsel og 50.000 i bøde.
stk. 2. Besiddelse af et klasse B våben uden gyldig tilladelse straffes med op til 25 måneders fængsel og 35.000 i bøde.
stk. 3. Besiddelse af et klasse C våben uden gyldig tilladelse i det offentlige rum straffes med op til 10 måneders fængsel og 20.000 i bøde.
stk. 4. Besiddelse af et klasse D våben uden gyldig tilladelse i det offentlige rum straffes med op til 5 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
At videresælge et klasse A våben straffes med op til 50 måneders fængsel og 100.000 i bøde.
stk. 2. At videresælge et klasse B våben straffes med op til 50 måneders fængsel og 100.000 i bøde.
At være i besiddelse af alle former for ammunition til skydevåben eller krudt uden gyldig tilladelse straffes med op til 5 måneders fængsel og 7.500 i bøde.
At være i besiddelse af sprængstoffer uden gyldig tilladelse straffes med op til 15 måneders fængsel og 30.000 i bøde.
At være i besiddelse af hjemmelavede genstande som udgør en brandfare, uden gyldig tilladelse straffes med op til 10 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
Kapitel 6 – Sexuelle og upassende forbrydelser
At under tvang eller trusler presse en anden person til at udføre seksuelle ydelser straffes med op til 50 måneders fængsel og 50.000 i bøde.
At udsætte en anden person for uanstændig eller seksuelt krænkende adfærd straffes med op til 5.000 i bøde.
At sælge en anden persons seksuelle ydelser til tredjepart straffes med op til 10 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
At på usømmelig måde at omgå, fjerne eller skade et lig straffes med op til 10 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
Kapitel 7 – Hærværk og kriminelle forretninger
At gøre skade på anden persons ejendom straffes med op til 5 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
stk. 2. Er ejendommen offentligt/statsligt ejet straffes med op til 100 måneders fængsel og 100.000 i bøde.
At forsætligt udsætte et dyr for uhensigtsmæssig skade eller ulempe straffes med op til 5.000 i bøde.
At bære maskering i det offentlige rum straffes med op til 15.000 i bøde.
At uddele, ophænge eller på anden måde udstille skrifter eller billeder må ikke finde sted når disse er egnet til at forstyrre den offentlige orden, eller disse har anstødelig karakter, straffes med op til 1.500 i bøde.
stk. 2. Dette inkluderer graffiti og kunstværker, som placeres på offentlig eller privat grund uden ejerens eller myndighedens klare accept.
At konvertere eller overføre penge som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at sløre deres oprindelse straffes med op til 10 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
At spille hasardspil uden autorisation fra myndighederne straffes med op til 15 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
stk. 2. Domstolen kan idømme tiltalte til at betale en bøde på det beløb som det estimeres at tiltalte har vundet på at drive hasardspil.
At sætte ild til bygninger, køretøjer, genstande eller områder med forsæt til at forårsage skade på personer, ejendom eller offentlig sikkerhed straffes med op til 20 måneders fængsel og en bøde på op til 15.000.
stk. 2. Domstolen kan beslutte, at tiltalte skal betale erstatning svarende til den vurderede økonomiske skade, som branden har påført personer, virksomheder eller offentlige myndigheder.
At uberettiget skaffe sig uautoriseret adgang til digitale enheder, databaser, kommunikationssystemer eller personlige oplysninger via elektroniske midler straffes med op til 10 måneders fængsel og 15.000 i bøde og konfiskering af elektroniske enheder.
Kapitel 8 – Tyveri, indbrud og ulovlig indtrængen
At trænge ind i anden persons ejendom med formål at fratage denne persons ejendele straffes med op til 15 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
At besidde værktøjer som lockpicks, hackingdevices eller lignende straffes med konfiskering af værktøjerne.
Den, som uden tilladelse trænger ind på anden persons ejendom, eller uberettiget passerer politiets opsatte afspærring, gerningssted eller andet afspærret område, straffes med bøde eller fængsel indtil 10 måneder samt bøde på op til 10.000 kr.
At fratage en anden persons ejendom uden deres samtykke straffes med op til 10 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
Den, der uberettiget benytter et motorkøretøj, som tilhører en anden, straffes med 15 måneders fængsel samt en bøde på 15.000 kr.
At videresælge ejendom eller værdier som man ikke har lovligt ejerskab af straffes med op til 10 måneders fængsel og 5.000 i bøde.
At franarre en mentalt retarderet person til at bortgive ejendom eller værdier, uanset om dette er med samtykke eller ej, straffes med op til 10 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
At få adgang til bank med formål at tage værdier fra denne straffes med op til 30 måneders fængsel og 30.000 i bøde.
stk. 2. Røveri af pengetransport straffes med op til 45 måneders fængsel og 45.000 i bøde.
At få adgang til den nationale reserve med formål at tage værdier fra denne straffes med op til 150 måneders fængsel og 200.000 i bøde.
At få adgang til en butik med formål at tage værdier fra denne straffes med op til 20 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
stk. 2. Butikker med værdier som overstiger 500.000 som juvelerforretninger straffes med op til 30 måneders fængsel og 30.000 i bøde.
At udføre handlinger som er egnet til at forstyrre den offentlige orden straffes med op til 7.500 i bøde.
stk. 2. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, at være støjende, fornærmende eller uanstændig.
stk. 3. Hvis personen har voldelig optræden eller opfordre til slagsmål straffes dette med op til 8.500 i bøde.
stk. 4. Hvis personen starter slagsmål med anden person straffes dette med op til 5 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
At udføre forstyrrende demonstrationer eller sammenkomster i offentligheden som ikke forinden er godkendt af Rigspolitiet straffes med op til 30.000 i bøde.
At være i besiddelse af et kontantbeløb som overskrider 49.999 straffes med konfiskering af beløbet samt op til 5.000 i bøde.
stk. 2. Kan tiltalte redegøre for at kontanterne er anskaffet på hæderlig maner, kan domstolen se bort fra §811.
Enhver handling, hvor en person eller gruppe ved brug af vold, trusler, våben, hacking eller anden ulovlig tvang forsøger at tilegne sig penge, genstande, data eller værdier.
Stk. 3. Enhver person, der begår røveri mod sikrede faciliteter, offentlige institutioner eller Humane labs, straffes med op til 20 måneders fængsel og en bøde på op til 20.000.
Kapitel 9 – Falskneri
At producere, være i besiddelse af eller fremvise officielt dokument som ikke er lovligt fremskaffet straffes med op til 20 måneders fængsel og 30.000 i bøde.
At franarre en anden person til at bortgive ejendom eller værdier, ved brug af falske oplysninger, straffes med op til 25 måneders fængsel og 20.000 i bøde.
At give ikke officielt udstedte identitetsoplysninger til offentlig myndighed eller iklæde sig en myndigheds kendetegn straffes med op til 5 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
stk. 2. Hvis denne identitet har karakter af tjenestemand eller advokat straffes med op til 10 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
At ikke udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere straffes med op til 50.000 i bøde.
Kapitel 10 – Mened, bestikkelse og retsovertrædelser
At bevidst lyve for retten straffes op til 50 måneders fængsel og 50.000 i bøde.
At tilbyde værdier til en offentlig person for at modtage personlig gevinst straffes med op til 10.000 i bøde.
At modtage bestikkelse eller misbruge titel eller position for personlig gevinst straffes med op til 250 måneders fængsel og 250.000 i bøde.
At flygte fra tilbageholdelse af politiet inden man er placeret i deres varetægt straffes med op til 10 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
At flygte fra tilbageholdelse af politiet efter man er placeret i deres varetægt straffes med op til 100 måneders fængsel og 85.000 i bøde.
At forlade fængslet inden ens afsoning er overstået straffes med op til 100 måneders fængsel og 85.000 i bøde.
stk. 2. At forsøge, medvirke eller planlægge denne handling straffes med op til 80 måneders fængsel og 50.000 i bøde.
At skjule, ændre, ødelægge eller fremstille beviser til brug for retten straffes med op til 30 måneders fængsel og 30.000 i bøde.
At forhindre eller forstyrre en tjenestemands officielle arbejde straffes med op til 15 måneders fængsel og 15.000 i bøde.
stk. 2. Er tjenestemanden ansat hos beredskabet straffes med op til 100 måneders fængsel og 100.000 i bøde.
At bruge trusler eller vedvarende pres for at få anden person til at udføre en handling de ellers ikke ville gøre eller som er ulovlig straffes med op til 12 måneders fængsel og 12.000 i bøde.
At nægte at udføre en handling som en tjenestemand med i politimæssig øjemed har beordret straffes med op til 5 måneders fængsling og 7.500 i bøde.
At udeblive fra indkaldelse udstedt af Domstolen straffes med op til 250 måneders fængsel og 250.000 i bøde.
At nægte at fremvise ID til en tjenestemand ved anmodning straffes med op til 15.000 i bøde.
stk. 2. Hvis en person nægter at identificere sig selv kan denne varetægtsfængsles i op til 24 timer.
At gøre brug af nødopkald til hændelser der ikke er akutte og nødvendige eller gentage samme opkald et uhensigtsmæssigt antal gange straffes med op til 5 måneders fængsel og 5.000 i bøde.
At forlade et færdselsuheld man har været indblandet i, uden at sikre sig alle andre indblandes sikkerhed straffes med op til 5 måneders fængsel og 5.000 i bøde.
At med forsæt at indgive en falsk anklage til offentlig myndighed straffes med op til 5 måneders fængsel og 7.500 i bøde.
At bryde lovgivning fastsat i grundloven, som ikke ellers er dækket af straffeloven, straffes til dommerens diskretion.
At udvise forstyrrende, krænkende eller manglende respekt under en retssag straffes med op til 40 måneders fængsel og 40.000 i bøde.
N/A
Såfremt den sigtede ikke erkender forholdet under anbringelsen i detention/celle, og sagen herefter indbringes for retten, men den sigtede efterfølgende vælger at afgive tilståelse, kan der udstedes et bødeforelæg på 50 måneders fængsel & 200.000 kr. som følge af unødigt ressourceforbrug forbundet med politiets og rettens sagsbehandling.
Stk. 2. Såfremt en person opretter en henvendelse, klage eller retssag ved Domstolen, og en dommer har påtaget sig sagen, må sagen ikke nedlukkes, tilbagekaldes eller afsluttes uden saglig og dokumenterbar begrundelse, når der er forløbet mere end 12 timer siden sagens overtagelse. Straffes med 80 måneders fængsel og 200.000 kr. i bøde.
At overtræde et lovligt udstedt polititilhold straffes med op til 15 måneders fængsel og 25.000 DKK i bøde.
Stk. 2. Et polititilhold kan udstedes af politiet, når det vurderes nødvendigt for at beskytte en person, sikre offentlig orden, beskytte en aktiv efterforskning eller forhindre fortsat chikane, trusler eller forstyrrelse af tjenestemands arbejde.
Stk. 3. Et polititilhold kan omfatte forbud mod at kontakte, opsøge, forfølge eller opholde sig i nærheden af en bestemt person, gruppe, adresse, arbejdsplads eller myndighedsområde.
Stk. 4. Overtrædes polititilholdet gentagne gange inden for 3 dage, straffes forholdet med op til 30 måneders fængsel og 50.000 DKK i bøde.
Stk. 5. Overtrædes polititilholdet med trusler, vold, våben, maskering eller anden truende adfærd, straffes forholdet med op til 50 måneders fængsel og 75.000 DKK i bøde.
Stk. 6. Et polititilhold skal være sagligt begrundet og meddelt borgeren tydeligt. Politiet skal kunne dokumentere, at borgeren er blevet gjort bekendt med tilholdet.
Stk. 7. Politiet kan tilbageholde en person, der overtræder et polititilhold, såfremt overtrædelsen vurderes at udgøre en fortsat risiko for personen, myndigheden eller den offentlige orden.
Kapitel 11 – Narkotikalovgivning
At fremstille enhver form for narkotika straffes med op til 20 måneders fængsel og 20.000 i bøde.
At sælge eller videregive enhver form for narkotika straffes med op til 10 måneders fængsel og 10.000 i bøde.
At være i besiddelse af Klasse A narkotika straffes med op til 40 måneders fængsel og 400 pr. enhed i bøde.
stk. 2. Besiddelse af Klasse B narkotika straffes med op til 30 måneders fængsel og 300 pr. enhed i bøde.
stk. 3. Besiddelse af Klasse C narkotika straffes med op til 20 måneders fængsel og 200 pr. enhed i bøde.
Kapitel 12 – Trafiklovgivning
At køre om kap eller væddeløbskørsel på offentlig vej straffes med op til 25.000 i bøde.
At parkere ulovligt straffes med op til 2.000 i bøde.
stk. 2. Ved længere tids parkering må der ikke gives ny bøde oftere end 1 gang i minuttet.
stk. 3. Parkering eller standsning er forbudt, hvor dette er markeret med ubrudt rød eller gul kantlinje samt tilhørende skiltning.
stk. 4. Standsning eller parkering i baner reserveret til højresving, venstresving, busser eller andre former for specialtrafik er ikke tilladt.
stk. 5. Ophold på markerede spærreflader – herunder skraverede eller hvide flader – er forbudt, uanset standsningens varighed.
stk. 6. Områder med midlertidigt tilladt standsning – f.eks. til af- og pålæsning – må ikke anvendes til almindelig parkering.
stk. 7. Køretøjer skal parkeres i retningen af båsen. Parkering på tværs, diagonalt eller delvist uden for markeringen er ikke tilladt.
stk. 8. Standsning på en handicapplads, selv i kortere tid og uden parkering, kræver gyldig tilladelse.
stk. 9. Parkering på en reserveret handicapplads er kun tilladt med synligt og gyldigt handicapkort.
stk. 10. Parkering i gågade er kun tilladt på særligt afmærkede pladser eller med særlig tilladelse.
stk. 11. Parkering ud for et allerede parkeret køretøj er ikke tilladt og anses som ulovlig dobbelt parkering.
stk. 12. Parkering skal ske inden for markerede båse. Delvis eller fuldstændig placering uden for båsen er ulovlig.
stk. 13. Parkering eller standsning i eller foran fodgængerfelt er strengt forbudt.
stk. 14. Det er ikke tilladt at parkere i, eller for tæt på, vejkryds.
stk. 15. Parkering nær eller i et busstoppested er ikke tilladt, medmindre andet fremgår af skiltning.
stk. 16. Parkering på fortov og cykelsti er forbudt, medmindre der er særskilt tilladelse.
stk. 17. Parkering på pladser reserveret til taxier er ikke tilladt.
stk. 18. Parkering på en jernbaneoverkørsel er strengt forbudt.
stk. 19. Parkering på eller i forbindelse med bro, tunnel eller viadukt er ikke tilladt.
stk. 20. Parkering foran adgang til privat eller offentlig indkørsel er ikke tilladt.
stk. 21. Det er ulovligt at parkere på grusveje og mindre stier medmindre hele køretøjet er placeret i rabatten, således at fri passage for øvrig trafik kan opretholdes.
stk. 22. Kun autoriserede udrykningskøretøjer med tydelig ydre markering (f.eks. politi, ambulance, brandvæsen) er fritaget for afgift. Civilkøretøjer uden tydelig identifikation bliver registreret og pålagt afgift.
stk. 23. Ethvert køretøj parkeret med tændt arbejds-/udrykningsblink, er undtaget P-afgift samt beslaglæggelse uagtet parkeringsforhold.
stk. 24. Ethvert køretøj, der er bragt til standsning af et udrykningskøretøj, er undtaget P-afgift samt beslaglæggelse.
stk. 25. Hvis et køretøj er parkeret ulovligt og ejeren ikke er kontaktbar eller villig til at flytte køretøjet, kan politiet beslaglægge køretøjet med 5.000 i udlevering.
At føre et køretøj som overskrider hastighedsbegrænsningen bestemt i Grundlovens §904 straffes med op til 5.000 i bøde.
stk. 2. Er hastighedsoverskridelsen på 21-50 km/t straffes med op til 7.500 i bøde og 1 klip i kørekort.
stk. 3. Er hastighedsoverskridelsen på mere end 50 km/t straffes med op til 10.000 i bøde og 1 klip i kørekort.
stk. 4. Er hastighedsoverskridelsen under 5 km/t frafalder straffen grundet mulig usikkerhed på måling.
At køre på offentlig vej i køretøj som ikke er forsynet med fungerende ruder, lygter, dæk eller døre straffes med op til 2.500 pr. ikke fungerende enhed i bøde.
At ignorere skiltning eller vigepligt i køretøj straffes med op til 5.000 i bøde.
stk. 2. Overskridelse af fuld vigepligt straffes med 7.500 i bøde.
stk. 3. Hvis man kører på cykel straffes med op til 2.500 i bøde.
At køre frem for rødt lys i lysregulering straffes med op til 5.000 i bøde.
stk. 2. Hvis man kører på cykel straffes med op til 2.500 i bøde og intet klip i kørekort.
stk. 3. Kørsel over for rødt lys er tilladt ved højresving, forudsat at føreren foretager fuldt stop og sikrer, at manøvren kan udføres uden fare for andre trafikanter.
At parkere eller standse unødigt på vej eller blokere for trafikken straffes med op til 7.500 i bøde.
At køre hasarderet straffes med op til 10.000 i bøde.
stk. 2. At køre over for flere røde lys anses som hasarderet kørsel.
At køre vanvittigt straffes med ubetinget frakendelse af kørekort, konfiskering af køretøj i 48 timer og op til 20.000 i bøde.
stk. 2. At køre mere end 100% af det tilladte eller 220 km/t anses som vanvidskørsel.
stk. 3. Kørsel som bevidst udsætter befolkningen for fare anses som vanvidskørsel.
At føre et køretøj uden at have erhvervet tilsvarende kørekort straffes med op til 15.000 i bøde.
stk. 2. Bliver man taget for dette igen inden for 3 dage straffes op til 30.000 i bøde.
stk. 3. Bliver man taget for dette 3 gange inden for 3 dage straffes op til 60.000 i bøde samt køretøjet beslaglægges permanent.
At ikke have sit kørekort på sig under kørsel straffes dette med op til 7.500 i bøde.
At flyve et luftfartøj uden gyldig pilot licens straffes med op til 35 måneders fængsel og 20.000 i bøde.
At føre et køretøj under påvirkning af alkohol eller narkotika straffes med op til 20.000 i bøde og 3 klip, samt køretøjet beslaglægges i 48 timer.
Udskrevet - N/A
At føre et køretøj med tonede ruder, mørkere end 60% lysindfald straffes med op til 7.500 i bøde.
At køre imod færdselsretningen på offentlig vej straffes med op til 5.000 i bøde.
At overskride spærrelinjer under kørsel straffes med op til 5.000 i bøde.
At færdes i nødsporet uden at der er tale om en nødsituation straffes med op til 5.000 i bøde.
At blive transporteret på eller i et køretøj på en måde, hvor hele eller dele af kroppen befinder sig uden for køretøjets kabine, herunder ved at hænge ud af vinduer, sidde på døre eller ligge/sidde på køretøjets tag, straffes med op til 10.000 i bøde.
At køre forbi en ulykke uden at standse og hjælpe straffes med op til 7.500 i bøde.
At færdes på vejen uden om fodgængerfelt er på eget ansvar.
At køre på fortov eller gangsti straffes med op til 5.000 i bøde.
stk. 2. Hvis man kører på cykel straffes med op til 2.500 i bøde.
At køre efter mørkets frembrud uden tændte for- og baglygter straffes med op til 5.000 i bøde.
At undlade at holde til højre når muligt i kørebanen straffes med op til 5.000 i bøde.
At føre et køretøj som producerer unødigt støj eller røg niveau, eller at udføre burnout straffes med op til 5.000 i bøde.
At bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel straffes med op til 5.000 i bøde.
stk. 2. Hvis man kører på cykel straffes med op til 2.500 i bøde og intet klip i kørekort.
At føre et køretøj under frakendelse af kørekort straffes med op til 5.000 i bøde.
stk. 2. Bliver man taget for dette igen inden for 3 dage straffes op til 10.000 i bøde.
stk. 3. Bliver man taget for dette 3 gange inden for 3 dage straffes op til 15.000 i bøde samt køretøjet beslaglægges permanent.
At udlåne sit køretøj til en person som ikke har gyldigt kørekort til køretøjet straffes med op til 5.000 i bøde.
stk. 2. Personer som har udlånt deres køretøj har pligt til at oplyse politiet, hvem de har udlånt køretøjet til, ikke at efterkomme straffes med op til 3.000 i bøde.
At være i besiddelse af eller føre et køretøj med falske nummerplader straffes med op til 25 måneders fængsel og 35.000 i bøde.
Udskrevet - N/A
Ved færdsel i et erhvervskøretøj giver det 2x af alle overtrædelser af straffeloven.
At flyve i en uhensigtsmæssig eller uansvarlig højde, hvor sikkerhed og hensyn til omgivelserne ikke overholdes, straffes med op til 35.000 i bøde.
stk. 2. Flyvning i tættere bebyggede områder, herunder landing og opstigning, uden anvendelse af Radio 200 straffes med op til 15.000 i bøde. Beredskabet og politiet er undtaget stk. 2.
Luftfartøjer, der anvendes i forbindelse med personfarlig kriminalitet, kan beslaglægges og konfiskeres af politiet.
Stk. 2. Konfiskation kan ske på ubestemt tid, såfremt luftfartøjet vurderes at have været et væsentligt led i kriminaliteten, eller hvis hensynet til offentlig sikkerhed taler herfor.
Personer, der fører et luftfartøj i et område med aktivt flyveforbud, jf. §1203, straffes efter følgende bestemmelser.
stk. 2. Overtrædelsen skal være begået med det luftfartøj, som personen er i besiddelse af på gerningstidspunktet.
stk. 3. Straffen fastsættes som følger:
1. overtrædelse: Bøde på 30.000 DKK samt 30 måneders fængsel.
2. overtrædelse: Bøde på 55.000 DKK samt 55 måneders fængsel. Luftfartøjet beslaglægges i op til 24 timer.
3. overtrædelse: Bøde på 75.000 DKK samt 75 måneders fængsel. Luftfartøjet beslaglægges i op til 7 dage.
Landing og opstigning af luftfartøjer må kun finde sted på godkendte landingsområder, herunder helikopterlandingspladser og lufthavne.
Stk. 2. Undtagelse gælder i nødsituationer, hvor landing er nødvendig for at afværge fare for personer, luftfartøj eller dets omgivelser.
Stk. 3. Politiet og beredskabet er undtaget bestemmelsen, når landing eller opstigning sker som led i udførelse af tjeneste.
Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med op til 15.000 i bøde. Ved skærpende omstændigheder, herunder hvis handlingen medfører fare for personer eller væsentlig forstyrrelse af offentlig orden, kan straffen stige til op til 25 måneders fængsel og 25.000 i bøde.
Kapitel 13 – Jagtlovgivning
Alle overtrædelser af jagtlovgivningen straffes med fratagelse af certifikat til jagt samt riffel.
Jagt uden for det markerede område udformet i Jagtloven §101 straffes med op til 30.000 i bøde.
Opbevaring af jagtriffel uden for den markerede zone udformet i Jagtloven §101 uden for et hus eller bagagerum straffes med 50.000 i bøde og 30 måneder i fængsel.
stk. 2. Opbevaring af riflen uden for hjem må kun ske til og fra jagt.
stk. 3. Man er undtaget såfremt man er vildfaret fra en relativ distance til zonen.
At jage en ulovlig art udformet i Jagtloven §104 straffes med op til 20.000 i bøde pr. jaget dyr.
Kapitel 14 – N/A
Kapitel 15 – Hospitalets ro og drift
At opholde sig på hospitalets område uden sagligt formål, og derved forstyrre hospitalets drift, personale, patienter eller pårørende, straffes med 20.000 DKK i bøde.
stk. 2. Som sagligt formål anses blandt andet behandling, afhentning af patient, pårørende til patient, tjenstligt ærinde, retsligt ærinde eller anden adgang godkendt af Beredskabet.
stk. 3. Nægter personen at forlade hospitalets område efter anvisning fra Beredskabet eller Politiet, straffes forholdet med op til 25 måneders fængsel og 65.000 DKK i bøde.
At råbe, skabe uro, blokere adgangsveje, opholde sig unødigt i behandlingsområder, forstyrre personale eller på anden måde vanskeliggøre hospitalets drift, straffes med op til 30 måneders fængsel og 60.000 DKK i bøde.
stk. 2. Sker handlingen under igangværende behandling, akut modtagelse, patienttransport eller udrykning, straffes forholdet med op til 50 måneders fængsel og 100.000 DKK i bøde.