Loven om vagtfunktionærer i San Andreas

Statsrådet - Møde den 01/06-2026.

Kapitel 1 – Formål, anvendelsesområde og definitioner

Formål med Loven om vagtfunktionærer er at fastsætte regler for autoriseret vagtvirksomhed og vagtfunktionærers beføjelser og pligter i byen San Andreas, herunder om frihedsberøvelse, adgangskontrol, visitation, brug af magt og besiddelse/anvendelse af udrustning og våben som led i tjenesten.

Stk. 2. Reglerne skal anvendes retsmæssigt og restriktivt, således at borgernes rettigheder, herunder ejendomsrettens og privatlivets ukrænkelighed, respekteres, medmindre der foreligger hjemmel eller gyldigt samtykke.

Anvendelsesområder for vagtfunktionærer findes sted på enhver erhvervsmæssig vagtvirksomhed i San Andreas, hvor vagtfunktionærer:

1. fører tilsyn til privat områder eller offentlige områder, hvortil der er almindelig adgang,

2. udøver beskyttelse af personer,

3. udfører kontrol- og adgangsopgaver, eller

4. udfører øvrige vagtopgaver efter aftale med ejer, virksomhed eller institution.

Stk. 2. Loven finder alene anvendelse på vagtfunktionærer, der udfører vagtopgaver i kraft af ansættelse/tilknytning til en autoriseret vagtvirksomhed.

Stk. 1. Ved vagtvirksomhed forstås virksomheden som nævnt i § 101.

Stk. 2. Ved vagtfunktionær forstås enhver person godkendt til at udføre vagtopgaver gennem et autoriseret vagtvirksomhed efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Ved privat område forstås ejendom/grund/bygning/afgrænset areal, hvortil adgang beror på ejerens rådighed, jf. § 1004, stk. 1. i Grundloven.

Stk. 4. Ved områder med almindelig adgang forstås områder, hvor offentligheden sædvanligvis har adgang, medmindre adgang i det konkrete tidsrum er reguleret ved adgangsbetingelser.

Kapitel 2 – Autorisation af vagtvirksomhed og godkendelse af vagtfunktionærer

Stk. 1. Den, der udøver vagtvirksomhed eller indgår aftale herom, skal have autorisation hertil.

Stk. 2. Autorisation kan meddeles for bestemte former for vagtvirksomhed, for et tidsrum og på vilkår fastsat af politiet eller en enhed udpeget af rigspolitiet i San Andreas.

Stk. 1. Personalet i en vagtvirksomhed skal være godkendt før tjeneste påbegyndes.

Stk. 2. Godkendelse af personale sker gennem et autoriseret vagtvirksomhed, at vagtfunktionæren er myndig efter gældende regler og i øvrigt vurderes egnet, herunder i forhold til risiko for misbrug af stillingen.

Stk. 3. Politiet eller en enhed udpeget af rigspolitiet i San Andreas, kan fastsætte særlige godkendelseskrav og uddannelseskrav for vagtfunktionærer, der udfører tjeneste på særligt beskyttede områder, kritisk infrastruktur, offentligt tilgængelige arrangementer, hospitaler, statslige institutioner eller øvrige områder, hvor særlige sikkerhedsmæssige eller operative hensyn gør sig gældende.

Stk. 4. Sådanne særlige krav skal foreligge skriftligt og indeholde en konkret beskrivelse af de krav, betingelser eller begrænsninger, der pålægges vagtfunktionæren eller vagtvirksomheden.

Stk. 1. Virksomheder, arrangementer eller offentligt tilgængelige steder, hvor der afholdes aktiviteter med adgang for offentligheden mellem kl. 21.00 og kl. 04.00, kan pålægges at have mindst én godkendt vagtfunktionær til stede under hele arrangementets eller virksomhedens åbningstid.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder navnlig anvendelse på:

1. natklubber,

2. barer og diskoteker,

3. koncertsteder,

4. større offentlige arrangementer,

5. festivalområder, samt

6. øvrige steder, hvor politiet vurderer, at der foreligger et særligt behov for ordens- og sikkerhedsmæssig kontrol.

Stk. 3. Manglende efterlevelse af krav efter denne bestemmelse kan medføre påbud, midlertidig lukning, bortvisning af gæster eller tilbagekaldelse af tilladelse til arrangementet eller virksomheden.

Kapitel 3 – Ejendomsret, adgangskontrol og visitation

Stk. 1. På privat område kan ejer, virksomheder eller offentlige institutioner fastsætte adgangsvilkår, herunder krav om samtykke til visitation som betingelse for adgang.

Stk. 2. En person, der ikke accepterer lovlige adgangsvilkår, kan nægtes adgang eller bortvises fra private områder eller offentlige institutioner.

Stk. 3. Bortvisning skal ske uden unødig magtanvendelse, og med mindst muligt indgreb.

Stk. 1. Vagtfunktionærer har adgang til at foretage visitation af personer og medbragte genstande på et nærmere afgrænset område, når der foreligger en forudgående aftale eller instruks fra:

1. ejeren af grunden/ejendommen, eller

2. en bemyndiget repræsentant for virksomhed, institution eller arrangør.

Stk. 2. Visitation efter stk. 1 forudsætter, at den visiterede er gjort bekendt med vilkåret, og at visitationens omfang er begrænset til det nødvendige for sikkerhed, orden og opfyldelse af adgangsvilkår.

Stk. 3. Visitation må ikke udvides til generel ransagning af bolig eller privat område og må ikke have karakter af efterforskning.

Stk. 4. Hvis personen nægter visitation, anvendes § 300, stk. 1-2, medmindre der foreligger grundlag for anholdelse efter Kapitel 4.

Stk. 1. Såfremt der under lovlig visitation konstateres genstande, der med rimelighed kan antages at være ulovlige, brugt til kriminalitet eller skaffet via kriminalitet, skal politiet underrettes snarest muligt.

Stk. 2. Vagtfunktionærer kan midlertidigt sikre genstanden som led i at afværge fare eller forhindre øjeblikkelig videre kriminalitet, indtil politiet overtager sagen, jf. reglerne om nødvendighed og proportionalitet.

Stk. 3. Endelig konfiskation henhører under politiets kompetence, jf. § 1004, stk. 4. i Grundloven.

Kapitel 4 – Civil anholdelse og overgivelse til politiet

Stk. 1. Enhver borger har adgang til at foretage civil anholdelse af en person, der træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, når anholdelsen er nødvendig for:

1. at hindre yderligere strafbart forhold,

2. at sikre den pågældendes foreløbige tilstedeværelse, eller

3. at hindre unddragelse, indtil politiet overtager.

Stk. 2. Civil anholdelse må særligt bringes i anvendelse ved større kriminelle handlinger, herunder alvorlig vold, grov trussel, røveri, væbnet kriminalitet, groft hærværk, alvorlige indbrud, eller andre forhold hvor risiko og skadevirkning er betydelig.

Stk. 3. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelsen efter sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være uforholdsmæssig.

Stk. 4. Anholdelse og fastholdelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 1. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunkt, sted og grundlag for anholdelsen.

Stk. 2. Vagtfunktionæren skal dokumentere anholdelsen i en tjenesterapport.

Stk. 3. Ved uenighed om grundlaget for anholdelsen skal politiet tilkaldes uden ophold.

Kapitel 5 – Udrustning og uniformering

Stk. 1. Under udførelse af vagtvirksomhed uden for vagtvirksomhedens egne lokaler skal vagtfunktionærer være synligt mærket med "VAGT" eller "SECURITY" på vest og/eller beklædning.

Stk. 2. Politiet kan i ganske særlige tilfælde meddele tilladelse til undtagelse fra stk. 1, herunder ved f.eks. livvagtsarbejde eller andre opgaver, hvor synlig uniformering kompromitterer opgaven.

Kapitel 6 – Nødret

Stk. 1. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen må anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

Stk. 2. Nødret kan alene påberåbes, når faren er aktuel eller umiddelbart truende, og der ikke foreligger et mindre indgribende middel.

Kapitel 7 – Magtanvendelse

Stk. 1. Vagtfunktionærer må kun anvende magt som led i lovlig tjenesteudøvelse med henblik på:

1. at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af fred og orden på det område, vagten varetager, samt fare for enkeltpersoners sikkerhed,

2. at bringe strafbar virksomhed til ophør,

3. at gennemføre en lovlig civil anholdelse efter §400, eller

4. at afværge fare i nødretlige situationer efter §1006 i grundloven.

Stk. 2. Magtanvendelse må ikke anvendes til straf, hævn eller "opdragelse".

Stk. 1. Magt skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet.

Stk. 2. Magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at skader begrænses til et minimum.

Stk. 3. Det skal indgå i vurderingen, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade.

Stk. 1. Vagtfunktionærer skal, hvor det er praktisk muligt, søge konfliktnedtrapning gennem verbal instruktion og synlig autoritet før fysisk magt.

Stk. 2. Magtmidler må kun anvendes, når mildere midler må anses for utilstrækkelige, og når brugen er nødvendig for at opnå et lovligt formål.

Stk. 3. Anholdelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, og vagten skal så vidt muligt undgå at anvende magtmidler, når sikker gennemførelse kan ske uden.

Stk. 1. Ved magtanvendelse skal vagtfunktionæren uden ophold sikre, at den berørte person modtager nødvendig hjælp, hvis der er opstået skade eller akut påvirkning.

Stk. 2. Magtanvendelse skal altid rapporteres efter §401, stk. 2, og kunne efterprøves af politi eller tilsyn.