§701 Nødvendighed og proportionalitet
Kapitel 7 – Magtanvendelse
Stk. 1.Magt skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet.
Stk. 2.Magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at skader begrænses til et minimum.
Stk. 3.Det skal indgå i vurderingen, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade.